Legetøjsbiler er normalt skalamodeller af rigtige biler eller mere eller mindre fri fantasi. Men næste år lancerer Hot Wheels, der tilhører legetøjsfirmaet Mattel, imidlertid en original-designet Lotus. Det sker for at fejre Hot Wheels 40 års fødselsdag.
Nu kan man mene, at alle Lotus-biler er legetøj, og det kun er købernes alder og pengepung, der adskiller dem fra de legebørn, der hører til Hot Wheels kernekunder. Lotus-designerne er da også gået til opgaven med både alvor og lyst. Legetøjsbilen er skabt af det samme team, som er ansvarlig for kommende Lotus-modeller, og lederen af projektet, Steven Crijns, fortæller, at der er lagt stor vægt på at give bilen de karakteristiske Lotus-stiltræk, som også kommer til at præge modellerne i fuld størrelse.
Designernes alder er i øvrigt sådan, at de alle er vokset op med Hot Wheels' biler, og det var barndommens legetøj, der oprindelig vakte deres interesse for biler og design.
Bilfabrikkerne har i øvrigt i mange år arbejdet nært sammen med fabrikanter af legetøjs- og modelbiler og har ret betydelige licensindtægter i forbindelse med salget af legetøj.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar